Af Maria W. Brønden, psykolog.
”Jeg vil så gerne – men min krop vil ikke være med.” Sætningen går ofte igen i samtaler med mennesker, der lever med et fysisk handicap eller kronisk sygdom. Og følelsen bag er genkendelig: At være mentalt nysgerrig, livslysten og klar til at tage del i verden - men møde begrænsninger, som kroppen sætter.
Det kan være frustrerende. Og i længden også psykisk opslidende.
Men hvad sker der egentlig, når vi oplever denne kløft mellem vilje og mulighed? Og hvad kan vi gøre for at leve med - og i nogle tilfælde lindre - spændingen mellem krop og psyke?
En indre konflikt – når krop og psyke taler forskelligt sprog
Mange oplever det som en form for indre konflikt: Hjernen er fyldt med idéer og ønsker. Men kroppen samarbejder ikke. Eller gør det kun til en vis grænse - og ofte med smerte, udmattelse eller længere restitution som konsekvens.
Her opstår ofte følelsen af at ”komme til kort” - både overfor sig selv og overfor omverdenen. For nogen kan det sætte tanker i gang som ”jeg er ikke nok” eller ”jeg er til besvær”. Det er naturlige reaktioner, men det er vigtigt at vide: Du er ikke alene, og de følelser fortæller noget om, hvor meget du stadig gerne vil være med.
Vores mentale og fysiske helbred hænger tæt sammen. Når kroppen er udfordret, skal sindet kompensere – og omvendt. Og det kan være drænende at skulle motivere sig selv dag efter dag, hvis man lever med vedvarende smerter, nedsat funktion eller udtrætning.
Derfor taler man i dag mere og mere om, hvordan psykologisk fleksibilitet og accept kan være en hjælp: Ikke som en opgivelse – men som en måde at skabe ro og handlemuligheder inden for de rammer, man har.
Når accept ikke betyder passivitet
Accept bliver ofte misforstået som det samme som at “give op” – som om man blotter strube. Men i psykologisk forstand handler det om noget helt andet, nemlig at erkende sin nuværende situation - og handle på trods af de begrænsninger, man ikke kan ændre.
Det kan fx være:
Foredrag med psykolog Maria W. Brønden d. 06. November 2025 - TILMELD DIG HER
Af Maria W. Brønden, psykolog.
”Jeg vil så gerne – men min krop vil ikke være med.” Sætningen går ofte igen i samtaler med mennesker, der lever med et fysisk handicap eller kronisk sygdom. Og følelsen bag er genkendelig: At være mentalt nysgerrig, livslysten og klar til at tage del i verden - men møde begrænsninger, som kroppen sætter.
Det kan være frustrerende. Og i længden også psykisk opslidende.
Men hvad sker der egentlig, når vi oplever denne kløft mellem vilje og mulighed? Og hvad kan vi gøre for at leve med - og i nogle tilfælde lindre - spændingen mellem krop og psyke?
En indre konflikt – når krop og psyke taler forskelligt sprog
Mange oplever det som en form for indre konflikt: Hjernen er fyldt med idéer og ønsker. Men kroppen samarbejder ikke. Eller gør det kun til en vis grænse - og ofte med smerte, udmattelse eller længere restitution som konsekvens.
Her opstår ofte følelsen af at ”komme til kort” - både overfor sig selv og overfor omverdenen. For nogen kan det sætte tanker i gang som ”jeg er ikke nok” eller ”jeg er til besvær”. Det er naturlige reaktioner, men det er vigtigt at vide: Du er ikke alene, og de følelser fortæller noget om, hvor meget du stadig gerne vil være med.
Vores mentale og fysiske helbred hænger tæt sammen. Når kroppen er udfordret, skal sindet kompensere – og omvendt. Og det kan være drænende at skulle motivere sig selv dag efter dag, hvis man lever med vedvarende smerter, nedsat funktion eller udtrætning.
Derfor taler man i dag mere og mere om, hvordan psykologisk fleksibilitet og accept kan være en hjælp: Ikke som en opgivelse – men som en måde at skabe ro og handlemuligheder inden for de rammer, man har.
Når accept ikke betyder passivitet
Accept bliver ofte misforstået som det samme som at “give op” – som om man blotter strube. Men i psykologisk forstand handler det om noget helt andet, nemlig at erkende sin nuværende situation - og handle på trods af de begrænsninger, man ikke kan ændre.
Det kan fx være:
Foredrag med psykolog Maria W. Brønden d. 06. November 2025 - TILMELD DIG HER
DHF Holbæk sætter fokus på mental sundhed blandt mennesker med handicap og inviterer til et gratis (for medlemmer) foredrag med psykolog Maria W. Brønden torsdag den 28. august 2025 kl. 19:00 på Fjordstjernen i Holbæk.
Aftenen byder på et åbent og ærligt oplæg om psykisk trivsel, stigmatisering og vigtigheden af fællesskab, når man lever med et handicap. Alle er velkomne – både medlemmer og andre interesserede.
Mental sundhed er et vigtigt indsatsområde for DHF Holbæk, fordi fællesskab, forståelse og støtte gør en reel forskel i hverdagen.
13 elevatorer er ude af drift på landets togstationer. Og oveni det er 9 rulletrapper ude af drift. Det er for mange og desværre slet ikke et særsyn. Ofte oplever mennesker med handicap store udfordringer og forlænget rejsetid, fordi elevatorerne er ude af drift.
For mange danskere er det en selvfølge at kunne tage toget. Men for mennesker med handicap er virkeligheden en anden. Defekte elevatorer på stationerne udgør en alvorlig barriere og gør det i mange tilfælde umuligt at rejse frit.
Tilgængelig kollektiv offentlig transport er afgørende for mennesker med handicap, da det sikrer deres frihed og uafhængighed i hverdagen. Uden adgang til kollektiv offentlig transport risikerer de at blive isoleret fra arbejdsmarkedet, uddannelse og sociale aktiviteter.
“Jeg synes, det er dybt frustrerende, at så mange elevatorer er ude af drift. Det er langt fra tilfredsstillende og det ekskluderer mennesker med handicap. I Dansk Handicap Forbunds Bygge- og Trafikpolitiske udvalg arbejder vi for, at der skal være to elevatorer på hver perron, eller en anden og bedre alternativ løsning, så det ikke er et problem, hvis den ene er ude af drift ”
Det sker, at mennesker med handicap ender på en perron, som de ikke kan forlade, fordi elevatoren er ude af drift. Og det kan have lange udsigter at vente på at elevatorerne bliver repareret, derfor bliver de nødt til at tage næste tog, køre til den næste station, for så at køre retur igen, imens de håber på, at elevatoren fungerer på modsatte perron og de kan komme videre i deres dag.
Lige og driftssikker adgang til kollektiv offentlig transport gør det muligt for alle at deltage fuldt ud i samfundet på lige vilkår.
”Jeg synes, det er dybt frustrerende, at så mange elevatorer er ude af drift. Det er langt fra tilfredsstillende og det ekskluderer mennesker med handicap. I Dansk Handicap Forbunds Bygge- og Trafikpolitiske udvalg arbejder vi for, at der skal være to elevatorer på hver perron, eller en anden og bedre alternativ løsning, så det ikke er et problem, hvis den ene er ude af drift”. Siger Helga Mark, medlem af Dansk Handicap Forbunds Bygge- og Trafikpolitiske udvalg.
Dansk Handicap Forbund har altid kæmpet for tilgængelighed som en grundlæggende rettighed. Siden stiftelsen i 1925 har forbundet arbejdet for at fjerne fysiske og samfundsmæssige barrierer, der forhindrer mennesker med handicap i at leve et selvstændigt liv og der er stadig meget at kæmpe for.
Forbundet fortsætter derfor sin indsats for at sikre lige adgang, så alle kan deltage aktivt i samfundet. Funktionsdygtige elevatorer gavner nemlig ikke kun personer med handicap, men også ældre, forældre med barnevogne og mange andre. Derfor insisterer forbundet på, at der skabes løsninger, så ingen efterlades på perronen.
