Af Maria W. Brønden, psykolog.
Når livet byder på ekstra udfordringer – som et fysisk handicap eller en kronisk sygdom – bliver der ofte talt om resiliens eller mental robusthed. Men hvad betyder det egentlig i praksis? Og er det realistisk at tale om robusthed, når kroppen sætter begrænsninger?
Lad os dykker ned i begrebet – uden store armbevægelser, men med respekt for, hvordan mental styrke faktisk kan se ud i en hverdag med skiftende kræfter og overskud.
Hvad er mental robusthed egentlig?
I mange år blev robusthed betragtet som en slags “superkraft” – noget man enten havde, eller ikke havde. I dag ved vi heldigvis bedre:
Mental robusthed er ikke at være hård som sten. Det er evnen til at bøje med stormen, finde fodfæste i det uvisse og fortsætte – på egne præmisser.
Og ja – det er muligt at udvikle mental robusthed, også når ens fysiske ressourcer er begrænsede.
En hverdag med flere lag, hvor de små skridt tæller
Livet med et handicap er som en dag, der kræver en flertrinsraket:
Først skal kroppen forvaltes – energi, smerter, fysiske begrænsninger.
Så kommer samfundets rammer – adgangsforhold, systemer, barrierer.
Og oveni det hele kommer de helt almindelige følelsesmæssige og mentale behov, som alle mennesker har.
Når jeg taler med mennesker, der lever med et handicap, oplever jeg ofte, at robusthed handler om at kunne prioritere sine kræfter. Ikke at være uovervindelig – men at kunne vælge, hvornår man kæmper, hvornår man søger hjælp, og hvornår man siger: “Det her behøver jeg simpelthen ikke bruge energi på”.
Mental robusthed vokser ikke af store beslutninger, men af små daglige valg, eks.:
• At række ud til nogen, selvom det kræver overvindelse
• At holde fast i små rutiner, selv på de dårlige dage
• At tillade sig selv at sige “nok for i dag” - uden dårlig samvittighed
Små skridt er ikke små, når de tages i modvind!
Det handler ikke om at være stærk alene
En af de største misforståelser omkring robusthed er, at det handler om at kunne klare alting selv. Det gør det ikke.
Tværtimod: Mental robusthed styrkes ofte netop i mødet med andre - i de fællesskaber, hvor der er plads til at være ærlig om både styrker og sårbarheder.
At dele bekymringer, finde støtte i andres erfaringer og spejle sig i nogen, der forstår ens livsvilkår, er en kæmpe del af fundamentet for psykisk trivsel, og dermed hele ens livskvalitet.
Ingen hurtige løsninger – men vigtige erkendelser
Mental robusthed er altså ikke en fast tilstand, man når frem til. Det er en levende proces, hvor man dag for dag – nogle gange time for time - arbejder med at rumme sin situation OG finde sin egen vej frem i den.
Og du behøver ikke være robust hele tiden. Bare det at du prøver, på din egen måde, er i sig selv en styrke – og øvelse gør som bekendt mester (og vi behøver heldigvis ikke blive verdensmestre;)).
MENTALT VÆRKTØJ: Sådan styrker du din mentale robusthed
Foredrag med psykolog Maria W. Brønden d. 06 November 2025 - TILMELD DIG HER
Af Maria W. Brønden, psykolog.
Når livet byder på ekstra udfordringer – som et fysisk handicap eller en kronisk sygdom – bliver der ofte talt om resiliens eller mental robusthed. Men hvad betyder det egentlig i praksis? Og er det realistisk at tale om robusthed, når kroppen sætter begrænsninger?
Lad os dykker ned i begrebet – uden store armbevægelser, men med respekt for, hvordan mental styrke faktisk kan se ud i en hverdag med skiftende kræfter og overskud.
Hvad er mental robusthed egentlig?
I mange år blev robusthed betragtet som en slags “superkraft” – noget man enten havde, eller ikke havde. I dag ved vi heldigvis bedre:
Mental robusthed er ikke at være hård som sten. Det er evnen til at bøje med stormen, finde fodfæste i det uvisse og fortsætte – på egne præmisser.
Og ja – det er muligt at udvikle mental robusthed, også når ens fysiske ressourcer er begrænsede.
En hverdag med flere lag, hvor de små skridt tæller
Livet med et handicap er som en dag, der kræver en flertrinsraket:
Først skal kroppen forvaltes – energi, smerter, fysiske begrænsninger.
Så kommer samfundets rammer – adgangsforhold, systemer, barrierer.
Og oveni det hele kommer de helt almindelige følelsesmæssige og mentale behov, som alle mennesker har.
Når jeg taler med mennesker, der lever med et handicap, oplever jeg ofte, at robusthed handler om at kunne prioritere sine kræfter. Ikke at være uovervindelig – men at kunne vælge, hvornår man kæmper, hvornår man søger hjælp, og hvornår man siger: “Det her behøver jeg simpelthen ikke bruge energi på”.
Mental robusthed vokser ikke af store beslutninger, men af små daglige valg, eks.:
• At række ud til nogen, selvom det kræver overvindelse
• At holde fast i små rutiner, selv på de dårlige dage
• At tillade sig selv at sige “nok for i dag” - uden dårlig samvittighed
Små skridt er ikke små, når de tages i modvind!
Det handler ikke om at være stærk alene
En af de største misforståelser omkring robusthed er, at det handler om at kunne klare alting selv. Det gør det ikke.
Tværtimod: Mental robusthed styrkes ofte netop i mødet med andre - i de fællesskaber, hvor der er plads til at være ærlig om både styrker og sårbarheder.
At dele bekymringer, finde støtte i andres erfaringer og spejle sig i nogen, der forstår ens livsvilkår, er en kæmpe del af fundamentet for psykisk trivsel, og dermed hele ens livskvalitet.
Ingen hurtige løsninger – men vigtige erkendelser
Mental robusthed er altså ikke en fast tilstand, man når frem til. Det er en levende proces, hvor man dag for dag – nogle gange time for time - arbejder med at rumme sin situation OG finde sin egen vej frem i den.
Og du behøver ikke være robust hele tiden. Bare det at du prøver, på din egen måde, er i sig selv en styrke – og øvelse gør som bekendt mester (og vi behøver heldigvis ikke blive verdensmestre;)).
MENTALT VÆRKTØJ: Sådan styrker du din mentale robusthed
Foredrag med psykolog Maria W. Brønden d. 06 November 2025 - TILMELD DIG HER
DHF Holbæk sætter fokus på mental sundhed blandt mennesker med handicap og inviterer til et gratis (for medlemmer) foredrag med psykolog Maria W. Brønden torsdag den 28. august 2025 kl. 19:00 på Fjordstjernen i Holbæk.
Aftenen byder på et åbent og ærligt oplæg om psykisk trivsel, stigmatisering og vigtigheden af fællesskab, når man lever med et handicap. Alle er velkomne – både medlemmer og andre interesserede.
Mental sundhed er et vigtigt indsatsområde for DHF Holbæk, fordi fællesskab, forståelse og støtte gør en reel forskel i hverdagen.
13 elevatorer er ude af drift på landets togstationer. Og oveni det er 9 rulletrapper ude af drift. Det er for mange og desværre slet ikke et særsyn. Ofte oplever mennesker med handicap store udfordringer og forlænget rejsetid, fordi elevatorerne er ude af drift.
For mange danskere er det en selvfølge at kunne tage toget. Men for mennesker med handicap er virkeligheden en anden. Defekte elevatorer på stationerne udgør en alvorlig barriere og gør det i mange tilfælde umuligt at rejse frit.
Tilgængelig kollektiv offentlig transport er afgørende for mennesker med handicap, da det sikrer deres frihed og uafhængighed i hverdagen. Uden adgang til kollektiv offentlig transport risikerer de at blive isoleret fra arbejdsmarkedet, uddannelse og sociale aktiviteter.
“Jeg synes, det er dybt frustrerende, at så mange elevatorer er ude af drift. Det er langt fra tilfredsstillende og det ekskluderer mennesker med handicap. I Dansk Handicap Forbunds Bygge- og Trafikpolitiske udvalg arbejder vi for, at der skal være to elevatorer på hver perron, eller en anden og bedre alternativ løsning, så det ikke er et problem, hvis den ene er ude af drift ”
Det sker, at mennesker med handicap ender på en perron, som de ikke kan forlade, fordi elevatoren er ude af drift. Og det kan have lange udsigter at vente på at elevatorerne bliver repareret, derfor bliver de nødt til at tage næste tog, køre til den næste station, for så at køre retur igen, imens de håber på, at elevatoren fungerer på modsatte perron og de kan komme videre i deres dag.
Lige og driftssikker adgang til kollektiv offentlig transport gør det muligt for alle at deltage fuldt ud i samfundet på lige vilkår.
”Jeg synes, det er dybt frustrerende, at så mange elevatorer er ude af drift. Det er langt fra tilfredsstillende og det ekskluderer mennesker med handicap. I Dansk Handicap Forbunds Bygge- og Trafikpolitiske udvalg arbejder vi for, at der skal være to elevatorer på hver perron, eller en anden og bedre alternativ løsning, så det ikke er et problem, hvis den ene er ude af drift”. Siger Helga Mark, medlem af Dansk Handicap Forbunds Bygge- og Trafikpolitiske udvalg.
Dansk Handicap Forbund har altid kæmpet for tilgængelighed som en grundlæggende rettighed. Siden stiftelsen i 1925 har forbundet arbejdet for at fjerne fysiske og samfundsmæssige barrierer, der forhindrer mennesker med handicap i at leve et selvstændigt liv og der er stadig meget at kæmpe for.
Forbundet fortsætter derfor sin indsats for at sikre lige adgang, så alle kan deltage aktivt i samfundet. Funktionsdygtige elevatorer gavner nemlig ikke kun personer med handicap, men også ældre, forældre med barnevogne og mange andre. Derfor insisterer forbundet på, at der skabes løsninger, så ingen efterlades på perronen.
