Mental robusthed med et fysisk handicap – er det muligt?
Af Maria W. Brønden, psykolog.
Når livet byder på ekstra udfordringer – som et fysisk handicap eller en kronisk sygdom – bliver der ofte talt om resiliens eller mental robusthed. Men hvad betyder det egentlig i praksis? Og er det realistisk at tale om robusthed, når kroppen sætter begrænsninger?
Lad os dykker ned i begrebet – uden store armbevægelser, men med respekt for, hvordan mental styrke faktisk kan se ud i en hverdag med skiftende kræfter og overskud.
Hvad er mental robusthed egentlig?
I mange år blev robusthed betragtet som en slags “superkraft” – noget man enten havde, eller ikke havde. I dag ved vi heldigvis bedre:
Mental robusthed er ikke at være hård som sten. Det er evnen til at bøje med stormen, finde fodfæste i det uvisse og fortsætte – på egne præmisser.
Og ja – det er muligt at udvikle mental robusthed, også når ens fysiske ressourcer er begrænsede.
En hverdag med flere lag, hvor de små skridt tæller
Livet med et handicap er som en dag, der kræver en flertrinsraket:
Først skal kroppen forvaltes – energi, smerter, fysiske begrænsninger.
Så kommer samfundets rammer – adgangsforhold, systemer, barrierer.
Og oveni det hele kommer de helt almindelige følelsesmæssige og mentale behov, som alle mennesker har.
Når jeg taler med mennesker, der lever med et handicap, oplever jeg ofte, at robusthed handler om at kunne prioritere sine kræfter. Ikke at være uovervindelig – men at kunne vælge, hvornår man kæmper, hvornår man søger hjælp, og hvornår man siger: “Det her behøver jeg simpelthen ikke bruge energi på”.
Mental robusthed vokser ikke af store beslutninger, men af små daglige valg, eks.:
• At række ud til nogen, selvom det kræver overvindelse
• At holde fast i små rutiner, selv på de dårlige dage
• At tillade sig selv at sige “nok for i dag” – uden dårlig samvittighed
Små skridt er ikke små, når de tages i modvind!
Det handler ikke om at være stærk alene
En af de største misforståelser omkring robusthed er, at det handler om at kunne klare alting selv. Det gør det ikke.
Tværtimod: Mental robusthed styrkes ofte netop i mødet med andre – i de fællesskaber, hvor der er plads til at være ærlig om både styrker og sårbarheder.
At dele bekymringer, finde støtte i andres erfaringer og spejle sig i nogen, der forstår ens livsvilkår, er en kæmpe del af fundamentet for psykisk trivsel, og dermed hele ens livskvalitet.
Ingen hurtige løsninger – men vigtige erkendelser
Mental robusthed er altså ikke en fast tilstand, man når frem til. Det er en levende proces, hvor man dag for dag – nogle gange time for time – arbejder med at rumme sin situation OG finde sin egen vej frem i den.
Og du behøver ikke være robust hele tiden. Bare det at du prøver, på din egen måde, er i sig selv en styrke – og øvelse gør som bekendt mester (og vi behøver heldigvis ikke blive verdensmestre;)).
MENTALT VÆRKTØJ: Sådan styrker du din mentale robusthed
- Prioritér dine kræfter
Vælg dine kampe med omhu. Ikke alt skal klares eller forklares. - Tillad dig selv pauser
Restitution er ikke luksus – det er en nødvendighed. Hvad ville der ske, hvis du presser speederen i bund i bilen? Præcis – i bedste fald ville du løbe tør for energi, i værste fald…we know! Hold ind og tank op – fysisk og mentalt <3 - Brug fællesskabet aktivt
Robusthed styrkes, når vi deler vores byrder og sejre med andre. Sådan er det bare.
Foredrag med psykolog Maria W. Brønden d. 06 November 2025 – TILMELD DIG HER
