Af Maria W. Brønden, psykolog.
Når livet slår en skæv kurve – som ved et fysisk handicap eller en kronisk sygdom – kan det være svært at få øje på håbet. Ikke fordi håbet er væk. Men fordi det kan blive gemt bag hverdagens praktiske udfordringer, træthed, smerter og systemkamp.
Alligevel er håb, mod og hverdagsglæde tre nøgleord, som jeg gang på gang ser gøre en forskel – både i mit arbejde og i de menneskers liv, jeg møder.
Håb er ikke naivt – det er livsvigtigt
Håb handler ikke om at fornægte sine vilkår eller drømme urealistisk stort.
Det handler om at kunne forestille sig, at der stadig er noget godt foran én – noget der er værd at strække sig efter, på egne præmisser.
Håb kan være bittesmå ting: At kunne få en god snak med en ven. At glæde sig til en tur ud i solen. At mærke, at man stadig kan rykke sig – måske bare en millimeter ad gangen.
Jeg plejer at sige, at håb er som en lygte i tågen: Det viser ikke vejen hele vejen frem – men det lyser de første skridt op. Og sommetider er det nok.
Mod er ikke at være frygtløs
Mange tror, at mod handler om at være frygtløs. Men i virkeligheden handler mod om at gøre noget på trods af frygten.
At tage de små skridt, selvom man er i tvivl.
At række ud til andre, selvom man risikerer at blive afvist.
At tage sig selv alvorligt, selv når omgivelserne ikke altid gør det.
Mod kan være at sige “ja” til en invitation, selvom man er usikker på, hvordan kroppen har det den dag. Det kan være at søge hjælp, når man mærker, at det hele bliver for tungt at bære alene.
Hverdages små sejre
Psykisk trivsel bygges ikke på de store, spektakulære forandringer. Den bygges i de små, næsten usynlige hverdagsøjeblikke:
• Når du vælger at tage pausen, selvom du føler dig presset
• Når du giver dig selv lov til at glædes over noget, uden dårlig samvittighed
• Når du anerkender, at en svær dag ikke sletter de gode dage
Små sejre er fundamentet, ikke fyldet.
Trivsel er noget, vi skaber – ikke noget, vi venter på
Det er fristende at vente på, at hverdagen bliver lettere, før vi “får det bedre”.
Men erfaringen viser, at selv i svære perioder kan vi skabe små rum for trivsel.
Det kræver ikke, at alt andet falder på plads først – tværtimod.
Trivsel er noget, vi bygger sten for sten – med opmærksomhed, vilje og venlighed overfor os selv. Og husk: Der er ikke noget “rigtigt” tempo. Bare du bevæger dig – på din måde.
Ingen perfekt opskrift – men mulige veje
Der findes ingen facitliste for, hvordan man lever godt med et handicap. Der findes dine muligheder, dine værdier og din måde at skabe mening på.
Og det vigtigste af alt: Du er ikke forkert, fordi din vej ser anderledes ud end andres. Du er bare dig – med alt, hvad det indebærer. Og det er mere end godt nok.
Foredrag med psykolog Maria W. Brønden d. 06. November 2025 - TILMELD DIG HER
Af Maria W. Brønden, psykolog.
Når livet slår en skæv kurve – som ved et fysisk handicap eller en kronisk sygdom – kan det være svært at få øje på håbet. Ikke fordi håbet er væk. Men fordi det kan blive gemt bag hverdagens praktiske udfordringer, træthed, smerter og systemkamp.
Alligevel er håb, mod og hverdagsglæde tre nøgleord, som jeg gang på gang ser gøre en forskel – både i mit arbejde og i de menneskers liv, jeg møder.
Håb er ikke naivt – det er livsvigtigt
Håb handler ikke om at fornægte sine vilkår eller drømme urealistisk stort.
Det handler om at kunne forestille sig, at der stadig er noget godt foran én – noget der er værd at strække sig efter, på egne præmisser.
Håb kan være bittesmå ting: At kunne få en god snak med en ven. At glæde sig til en tur ud i solen. At mærke, at man stadig kan rykke sig – måske bare en millimeter ad gangen.
Jeg plejer at sige, at håb er som en lygte i tågen: Det viser ikke vejen hele vejen frem – men det lyser de første skridt op. Og sommetider er det nok.
Mod er ikke at være frygtløs
Mange tror, at mod handler om at være frygtløs. Men i virkeligheden handler mod om at gøre noget på trods af frygten.
At tage de små skridt, selvom man er i tvivl.
At række ud til andre, selvom man risikerer at blive afvist.
At tage sig selv alvorligt, selv når omgivelserne ikke altid gør det.
Mod kan være at sige “ja” til en invitation, selvom man er usikker på, hvordan kroppen har det den dag. Det kan være at søge hjælp, når man mærker, at det hele bliver for tungt at bære alene.
Hverdages små sejre
Psykisk trivsel bygges ikke på de store, spektakulære forandringer. Den bygges i de små, næsten usynlige hverdagsøjeblikke:
• Når du vælger at tage pausen, selvom du føler dig presset
• Når du giver dig selv lov til at glædes over noget, uden dårlig samvittighed
• Når du anerkender, at en svær dag ikke sletter de gode dage
Små sejre er fundamentet, ikke fyldet.
Trivsel er noget, vi skaber – ikke noget, vi venter på
Det er fristende at vente på, at hverdagen bliver lettere, før vi “får det bedre”.
Men erfaringen viser, at selv i svære perioder kan vi skabe små rum for trivsel.
Det kræver ikke, at alt andet falder på plads først – tværtimod.
Trivsel er noget, vi bygger sten for sten – med opmærksomhed, vilje og venlighed overfor os selv. Og husk: Der er ikke noget “rigtigt” tempo. Bare du bevæger dig – på din måde.
Ingen perfekt opskrift – men mulige veje
Der findes ingen facitliste for, hvordan man lever godt med et handicap. Der findes dine muligheder, dine værdier og din måde at skabe mening på.
Og det vigtigste af alt: Du er ikke forkert, fordi din vej ser anderledes ud end andres. Du er bare dig – med alt, hvad det indebærer. Og det er mere end godt nok.
Foredrag med psykolog Maria W. Brønden d. 06. November 2025 - TILMELD DIG HER