Af Maria W. Brønden, psykolog.
Når livet slår en skæv kurve – som ved et fysisk handicap eller en kronisk sygdom – kan det være svært at få øje på håbet. Ikke fordi håbet er væk. Men fordi det kan blive gemt bag hverdagens praktiske udfordringer, træthed, smerter og systemkamp.
Alligevel er håb, mod og hverdagsglæde tre nøgleord, som jeg gang på gang ser gøre en forskel – både i mit arbejde og i de menneskers liv, jeg møder.
Håb er ikke naivt – det er livsvigtigt
Håb handler ikke om at fornægte sine vilkår eller drømme urealistisk stort.
Det handler om at kunne forestille sig, at der stadig er noget godt foran én – noget der er værd at strække sig efter, på egne præmisser.
Håb kan være bittesmå ting: At kunne få en god snak med en ven. At glæde sig til en tur ud i solen. At mærke, at man stadig kan rykke sig – måske bare en millimeter ad gangen.
Jeg plejer at sige, at håb er som en lygte i tågen: Det viser ikke vejen hele vejen frem – men det lyser de første skridt op. Og sommetider er det nok.
Mod er ikke at være frygtløs
Mange tror, at mod handler om at være frygtløs. Men i virkeligheden handler mod om at gøre noget på trods af frygten.
At tage de små skridt, selvom man er i tvivl.
At række ud til andre, selvom man risikerer at blive afvist.
At tage sig selv alvorligt, selv når omgivelserne ikke altid gør det.
Mod kan være at sige “ja” til en invitation, selvom man er usikker på, hvordan kroppen har det den dag. Det kan være at søge hjælp, når man mærker, at det hele bliver for tungt at bære alene.
Hverdages små sejre
Psykisk trivsel bygges ikke på de store, spektakulære forandringer. Den bygges i de små, næsten usynlige hverdagsøjeblikke:
• Når du vælger at tage pausen, selvom du føler dig presset
• Når du giver dig selv lov til at glædes over noget, uden dårlig samvittighed
• Når du anerkender, at en svær dag ikke sletter de gode dage
Små sejre er fundamentet, ikke fyldet.
Trivsel er noget, vi skaber – ikke noget, vi venter på
Det er fristende at vente på, at hverdagen bliver lettere, før vi “får det bedre”.
Men erfaringen viser, at selv i svære perioder kan vi skabe små rum for trivsel.
Det kræver ikke, at alt andet falder på plads først – tværtimod.
Trivsel er noget, vi bygger sten for sten – med opmærksomhed, vilje og venlighed overfor os selv. Og husk: Der er ikke noget “rigtigt” tempo. Bare du bevæger dig – på din måde.
Ingen perfekt opskrift – men mulige veje
Der findes ingen facitliste for, hvordan man lever godt med et handicap. Der findes dine muligheder, dine værdier og din måde at skabe mening på.
Og det vigtigste af alt: Du er ikke forkert, fordi din vej ser anderledes ud end andres. Du er bare dig – med alt, hvad det indebærer. Og det er mere end godt nok.
Foredrag med psykolog Maria W. Brønden d. 06. November 2025 - TILMELD DIG HER
Af Maria W. Brønden, psykolog.
Når livet slår en skæv kurve – som ved et fysisk handicap eller en kronisk sygdom – kan det være svært at få øje på håbet. Ikke fordi håbet er væk. Men fordi det kan blive gemt bag hverdagens praktiske udfordringer, træthed, smerter og systemkamp.
Alligevel er håb, mod og hverdagsglæde tre nøgleord, som jeg gang på gang ser gøre en forskel – både i mit arbejde og i de menneskers liv, jeg møder.
Håb er ikke naivt – det er livsvigtigt
Håb handler ikke om at fornægte sine vilkår eller drømme urealistisk stort.
Det handler om at kunne forestille sig, at der stadig er noget godt foran én – noget der er værd at strække sig efter, på egne præmisser.
Håb kan være bittesmå ting: At kunne få en god snak med en ven. At glæde sig til en tur ud i solen. At mærke, at man stadig kan rykke sig – måske bare en millimeter ad gangen.
Jeg plejer at sige, at håb er som en lygte i tågen: Det viser ikke vejen hele vejen frem – men det lyser de første skridt op. Og sommetider er det nok.
Mod er ikke at være frygtløs
Mange tror, at mod handler om at være frygtløs. Men i virkeligheden handler mod om at gøre noget på trods af frygten.
At tage de små skridt, selvom man er i tvivl.
At række ud til andre, selvom man risikerer at blive afvist.
At tage sig selv alvorligt, selv når omgivelserne ikke altid gør det.
Mod kan være at sige “ja” til en invitation, selvom man er usikker på, hvordan kroppen har det den dag. Det kan være at søge hjælp, når man mærker, at det hele bliver for tungt at bære alene.
Hverdages små sejre
Psykisk trivsel bygges ikke på de store, spektakulære forandringer. Den bygges i de små, næsten usynlige hverdagsøjeblikke:
• Når du vælger at tage pausen, selvom du føler dig presset
• Når du giver dig selv lov til at glædes over noget, uden dårlig samvittighed
• Når du anerkender, at en svær dag ikke sletter de gode dage
Små sejre er fundamentet, ikke fyldet.
Trivsel er noget, vi skaber – ikke noget, vi venter på
Det er fristende at vente på, at hverdagen bliver lettere, før vi “får det bedre”.
Men erfaringen viser, at selv i svære perioder kan vi skabe små rum for trivsel.
Det kræver ikke, at alt andet falder på plads først – tværtimod.
Trivsel er noget, vi bygger sten for sten – med opmærksomhed, vilje og venlighed overfor os selv. Og husk: Der er ikke noget “rigtigt” tempo. Bare du bevæger dig – på din måde.
Ingen perfekt opskrift – men mulige veje
Der findes ingen facitliste for, hvordan man lever godt med et handicap. Der findes dine muligheder, dine værdier og din måde at skabe mening på.
Og det vigtigste af alt: Du er ikke forkert, fordi din vej ser anderledes ud end andres. Du er bare dig – med alt, hvad det indebærer. Og det er mere end godt nok.
Foredrag med psykolog Maria W. Brønden d. 06. November 2025 - TILMELD DIG HER
DHF Holbæk sætter fokus på mental sundhed blandt mennesker med handicap og inviterer til et gratis (for medlemmer) foredrag med psykolog Maria W. Brønden torsdag den 28. august 2025 kl. 19:00 på Fjordstjernen i Holbæk.
Aftenen byder på et åbent og ærligt oplæg om psykisk trivsel, stigmatisering og vigtigheden af fællesskab, når man lever med et handicap. Alle er velkomne – både medlemmer og andre interesserede.
Mental sundhed er et vigtigt indsatsområde for DHF Holbæk, fordi fællesskab, forståelse og støtte gør en reel forskel i hverdagen.
13 elevatorer er ude af drift på landets togstationer. Og oveni det er 9 rulletrapper ude af drift. Det er for mange og desværre slet ikke et særsyn. Ofte oplever mennesker med handicap store udfordringer og forlænget rejsetid, fordi elevatorerne er ude af drift.
For mange danskere er det en selvfølge at kunne tage toget. Men for mennesker med handicap er virkeligheden en anden. Defekte elevatorer på stationerne udgør en alvorlig barriere og gør det i mange tilfælde umuligt at rejse frit.
Tilgængelig kollektiv offentlig transport er afgørende for mennesker med handicap, da det sikrer deres frihed og uafhængighed i hverdagen. Uden adgang til kollektiv offentlig transport risikerer de at blive isoleret fra arbejdsmarkedet, uddannelse og sociale aktiviteter.
“Jeg synes, det er dybt frustrerende, at så mange elevatorer er ude af drift. Det er langt fra tilfredsstillende og det ekskluderer mennesker med handicap. I Dansk Handicap Forbunds Bygge- og Trafikpolitiske udvalg arbejder vi for, at der skal være to elevatorer på hver perron, eller en anden og bedre alternativ løsning, så det ikke er et problem, hvis den ene er ude af drift ”
Det sker, at mennesker med handicap ender på en perron, som de ikke kan forlade, fordi elevatoren er ude af drift. Og det kan have lange udsigter at vente på at elevatorerne bliver repareret, derfor bliver de nødt til at tage næste tog, køre til den næste station, for så at køre retur igen, imens de håber på, at elevatoren fungerer på modsatte perron og de kan komme videre i deres dag.
Lige og driftssikker adgang til kollektiv offentlig transport gør det muligt for alle at deltage fuldt ud i samfundet på lige vilkår.
”Jeg synes, det er dybt frustrerende, at så mange elevatorer er ude af drift. Det er langt fra tilfredsstillende og det ekskluderer mennesker med handicap. I Dansk Handicap Forbunds Bygge- og Trafikpolitiske udvalg arbejder vi for, at der skal være to elevatorer på hver perron, eller en anden og bedre alternativ løsning, så det ikke er et problem, hvis den ene er ude af drift”. Siger Helga Mark, medlem af Dansk Handicap Forbunds Bygge- og Trafikpolitiske udvalg.
Dansk Handicap Forbund har altid kæmpet for tilgængelighed som en grundlæggende rettighed. Siden stiftelsen i 1925 har forbundet arbejdet for at fjerne fysiske og samfundsmæssige barrierer, der forhindrer mennesker med handicap i at leve et selvstændigt liv og der er stadig meget at kæmpe for.
Forbundet fortsætter derfor sin indsats for at sikre lige adgang, så alle kan deltage aktivt i samfundet. Funktionsdygtige elevatorer gavner nemlig ikke kun personer med handicap, men også ældre, forældre med barnevogne og mange andre. Derfor insisterer forbundet på, at der skabes løsninger, så ingen efterlades på perronen.
